Fenger Arkitektur

Stedet, materialerne og konstruktionen danner et æstetisk samspil


Vi arbejder med et helhedsorienteret perspektiv, hvor stedet, materialerne og konstruktionen danner et æstetisk samspil. Bæredygtighed indgår som en naturlig del af vores tilgang, gennem vores forståelse for materialer, stedet og kvalitet opnår vi holdbart byggeri og sikrer et minimalt aftryk på miljøet.

Enkel, æstetisk og holdbar arkitektur, designet og bygget med brug af naturlige materialer

Sommerhus i Saltum

Sommerhus i klitterne

Stedsspecifik arkitektur


Hvert projekt er unikt og kræver indlevelse i omgivelserne, den historiske kontekst samt de funktionelle behov. Det gælder både når vi arbejder med en eksisterende bygning og når vi tegner nyt. God akitektur forholder sig til den kontekst det befinder sig i. 

Potentialer, historie og fortælling


Kulturarv og bæredygtighed går hånd i hånd. Ved at sikre de historiske værdier i et projekt, indskriver vi os i den eksisterende kontekst og styrker den lokale fortælling. Vi inspireres af vores byggearv og traditioner, også når vi bygger nyt, med respekt for tidligere og kommende generationer.

Sommerhus i Sæby

Sommerhus opført træ, inde og ude

Sommerhus i Sæby

Sommerhus opført træ, inde og ude

Landhus på Norddjurs

Restaurering af nedrivningstruet bindingsværkshus

Helhed og detalje


Smart udnyttelse af alle kvadratmeter og integrerede løsninger mindsker spildplads. Vi arbejder med optimering og aktivering af alle kvadratmetre, inspireret af tiny-living bevægelsen. Integrerede løsninger er med til at skabe gode kompakte boliger og rolige rum samt en større sammenhæng fra helhed til detalje.

Særlige steder, rum og oplevelser


Vi er drevet af vores passion for arkitektur og arbejdet med at skabe rumlige oplevelser og møder. Vi har øje for potentialer og søger altid at skabe merværdi for stedet og brugerne. Vi hjælper med forundersøglse, formidling og udvikling af lokale projekter.

Ressourcebevidst brug og genanvendelse af materialer


Gennem kvalitetsfulde materialer, sikrer vi, at vores arkitektur får et langt og værdigt liv. Når vi bygger med kvalitetsfulde materialer, som kan vedligeholdes og genbruges, er vi med til at skabe en cirkulær byggeskik.

Fenger Arkitektur er prækvalificeret som rådgiver til Realdanias kampagne "Underværker" 


Underværker er en kampagne, der støtter ildsjæle i at gøre projektdrømme til virkelighed. Som rådgiver vil Fenger Arkitektur hjælpe med at føre projektet fra idé til realisering. Tag endelig fat i os for tidlig inddragelse i jeres ideer!